Mærker du angst, uro eller kropslige symptomer, der kalder på opmærksomhed?
Føler du dig fastlåst, drænet eller uden retning - og længes efter mere frihed og skaberkraft i dit liv?
I min psykoterapeutiske praksis i Hellerup tilbyder jeg individuelle 1:1-forløb, hvor vi arbejder med at forstå og forløse de mønstre og erfaringer, der skaber ubehag og indre blokeringer. Jeg er specialiseret i traumeheling og psykosomatik og støtter dig i en proces mod større helhed, livskraft og et mere autentisk personligt lederskab.
Jeg tilbyder også kreativ skriveterapi i gruppeforløb – et terapeutisk rum, hvor en personlig skrivepraksis kan tage form, og hvor indre erfaringer kan udfolde sig i et fortroligt fællesskab med andre.
Parallelt arbejder jeg professionelt med formidling gennem lyd og samtale i egne projekter og i samarbejde med medier, organisationer og kulturinstitutioner. Her formgiver jeg komplekse portrætter og personlige fortællinger med psykologisk dybde og en stærk evne til at holde rum, nedbryde tabuer og bygge bro mellem mennesker gennem forståelse og identifikation.
Udforsk de forskellige rum i menuen, og tag gerne kontakt, hvis du vil høre mere.
Psykoterapi med plads
til fortælling, krop og kreativ proces.

Aktuelt
Den Terapeutiske Tekst
Kan du lide at skrive? - Og er du nysgerrig på, hvad dine traumer gør ved dig og din tekst? OG hvad din tekst kan gøre for dig og dine traumer? Så er gruppeforløbet Den Terapeutiske Tekst måske noget for dig?
Nada Zarling og jeg har afholdt flere udsolgte forløb af Den Terapeutiske Tekst. Vores skræddersyede koncept med at kombinere kreativ skrivning med traumeforløsende teknikker og skyggearbejde er gået ud over al forventning takket være de modige deltagere, der har foldet sig ud og inspireret hinanden til at åbne og dele, hele og slippe skaberkraften fri.
Vores næste hold starter d. 2. februar 2026. Mere info og tilmelding her:
Podcast-serie
Din bevidste Krop
Kan der være følelsesmæssige årsager bag fysiske symptomer? I denne podcast-serie tager vi på en rejse med den Psykosomatiske Traumemodel - og får besøg i studiet af mennesker med forskellige fysiske symptomer - for at undersøge, om vi ved at arbejde med følelsesmæssige tematikker kan forandre fysiske symptomer.
Værter:
Lars Mygind, Nadia Zarling og Jutta Marie Jessen

Elsk din vrede!
Må vreden være med til at vise dig vejen? Mange kvinder har et anstrengt forhold til deres vrede, og det kan skabe indvikling i mange forhold fra kærlighed til karriere.
Vi udforsker vores vredesmønstre i et trygt og udfordrende fællesskab. Målet er, at du får kontakt til din autentiske vrede og dens positive kræfter, så du kan udvikle og styrke dit personlige lederskab.
Undervisere/facilitatorer:
Kirstine Bjerre
& Jutta Marie Jessen
Datoer og opstart følger snart.
Imellemtiden kan du tilmelde dig vores gratis mailflow om vreden som positiv kraft på det her link: